Danskerne scorer topkarakterer i elektronisk betaling

Svinger du dankortet, og bruger du MobilePay og netbank, så har du været med til at sikre Danmark en topplacering i elektronisk betaling. Danmark er nummer et i EU, når det kommer til at betale elektronisk, viser undersøgelse fra Nationalbanken. 

300 gange – så mange gange brugte du som gennemsnitlig dansker dit betalingskort i 2015. Og det er ikke bare Dankortet, der er populært. Vi bruger også MobilePay og netbank til den helt store guldmedalje, viser en undersøgelse fra Nationalbanken. Her kan man læse, at Danmark er blandt de absolut mest digitaliserede lande i Europa. 

Derfor ligger Danmark i front

Der er flere grunde til, at Danmark ligger i toppen over digitaliserede lande. Det er nemlig ikke kun dig, der som forbruger har sikret topplaceringen ved at bruge dit dankort og din netbank. Det er også helt afgørende, at den digitale infrastruktur er på plads – og det er den. 

I Danmark har vi et velfungerende og moderne betalingsmarked. Hver dag flytter du sammen med andre danskere 24 milliarder kroner gennem betalinger og overførsler, og systemerne sikrer, at betalingerne afvikles hurtigt og smidigt. Med straksoverførsler, som du kender fra MobilePay, går der kun sekunder, før pengene er til rådighed hos modtageren. 

Ses vi i webshoppen?

Noget af det, du som dansker også er rigtig god til, er at handle på internettet. Her er det især rejser, tøj og fritidsudstyr, du lægger i kurven, viser tal fra Danmarks Statistik. 77 procent af danskerne i alderen 16-89 år, handlede på internettet i 2016. 

Derudover er du som borger så god til at kommunikere digitalt med det offentlige, at det også har været med til at trække vores samlede placering op. Her spiller NemID en stor rolle, for hele 94 procent af borgerne havde et NemID i 2016 ifølge Danmarks Statistik. 

Og så er du som dansker blevet hurtigere til at tage ny teknologi til dig. I 1984 tog det 15 år fra Dankortets lancering, til der var tre millioner brugere. Da MobilePay gik i luften i 2013, gik der kun tre år, før løsningen havde nået tre millioner brugere. 

Nye digitale muligheder

Der er ingen tvivl om, at udviklingen kun går én vej, og det er mod en endnu højere grad af digitalisering. Har du hentet appen Nykredit Wallet behøver du fx ikke engang at have dit fysiske betalingskort med dig, når du handler – det kan du have i en digital kopi på din mobiltelefon. På den måde kan du betale med mobilen i stedet for det fysiske kort.

Løsningen bliver hele tiden udvidet, så du kan bruge den i et stigende antal butikker, og snart vil du på iPhones også kunne betale beløb op til 200 kroner fra låst skærm. 

Derudover kan du udforske bank-appen Lunar Way, der giver dig et Visa-kort i hånden og ellers lader dig håndtere dine penge 100 procent digitalt gennem appen, hvor du kan overføre penge, betale regninger, oprette opsparinger og låne mindre beløb. I appen kan du også tage et billede af en regning med mobilens kamera og bede LunarWay sørge for, at den bliver betalt. Så er det slut med at taste lange kodelinjer ind.

Nykredit er partnerbank til LunarWay og står for den bagvedliggende banklicens. LunarWay har bragt privat pengehåndtering ind i det 21 århundrede med et stærkt visuelt udtryk og en velsmurt app, der tilfredsstiller selv kræsne digitale indfødte. 

Kom godt videre

MitNykredit til mobilen

Når du installerer MitNykredit på din mobil eller tablet, kan du klare langt de fleste almindelige bankforretninger - uanset hvor du befinder dig.

Kontaktløse kort

Kontaktløse kort gør det muligt, at du kan betale uden at du skal sætte dit kort i terminalen. Det er nemt, hurtigt og sikkert!

Nykredit Wallet

Wallet app

Med Nykredit Wallet app'en kan du betale kontaktløst med din mobil. Nemt, hurtigt og sikkert.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.